Om klubben
Foreningens navn er Glostrup Special.
Glostrup Special er en fodboldklub for voksne, børn og unge med særlige behov. Det kan være fysiske handicap samt psykiske handicap, herunder ADHD, autisme, angst mv.
Klubben er for alle som har svært ved at passe ind på et almindeligt hold.
Herudover har vi også en E-Sport afdeling.
Tidslinje
1992
Foreningen blev stiftet den 30. april 1992 under navnet GIC - Handicap.
Helt fra foreningens start, har vi været medlem af Parasport Danmark og Danmarks Idrætsforbund.
Foreningen er også medlem af GIC's venner.
2015
På generalforsamlingen den 16. marts 2015 blev det vedtaget at foreningens navn skulle ændres til Glostrup Special.
2021
Foreningen fusionerer med Ledøje Smørum fodbold med træner Stig Strand og spillerne fra Ledøje Smørum fodbold blev derfor fuldgyldige medlemmer af Glostrup Special.
2024
Glostrup Special overtager GIC E-Sport hvilket formelt skete i efteråret 2024 med Anders Kampf Larsen som repræsentant for Glostrup Speciel E-Sport.
2025
Glostrup Special danner i samarbejde med Snekkersten IF og Malmø IF en turnering i Øresundsregionen - benævnt Øresundsturneringen og Skånska Cuppen.
Glostrup Special opretter i foråret 2025 en børne- og ungdomsafdeling i samarbejde med Dennis og Louise Wager. Glostrup Special Kids havde første træning for børn i alderen 6-15 år den 22. april 2025.
2026
Glostrup Special optages som medlem af DBU og får i den forbindelse oprettet deres egen hjemmeside.