LB Foreningen støtter med 15.000 kr.
Glostrup Special Kids deltager i Sommerbold på Heden og har i den forbindelse søgt støtte hos LB Foreningen.
LB Foreningen i Region Hovedstaden har i år valgt at sætte fokus på sundhed og sikkerhed. Her er der fokus på fællesskaber, som arbejder med at forbedre den fysiske tilstand blandt de grupper, som er mest udsatte samt fællesskaber der arbejder med mental sundhed og trivsel blandt børn og unge.
Vi har i Glostrup Special Kids søgt støtte fra LB Foreningen da vi mener vores hold passer lige ind i målgruppen. Vi oplever stor trivsel blandt børnene på holdet efter de er startet. Flere børn har det svært i hverdagene i skole mv. grundet deres udfordringer, men vi oplever udvikling blandt børnene og der er opstået venskaber på kryds og tværs. Vigtigst af alt kan børnene være en del af et fællesskab og ikke føle sige udenfor.
Vi kan med glæde oplyse, at Glostrup Special Kids har fået støtte fra LB Foreningen som har valgt at støtte vores tur til Sommerbold på Heden med 15.000 kr.
Pengene skal bruges på transport og overnatning til turen hvor vi har fællesskabet i fokus.
Vi takker LB Foreningen for den helt fantastiske opbakning og vi glæder os til Sommerbold på Heden som afvikles den sidste weekend i august.